Adfærd og sind er forbundne kar. Din krop og sind er et tvillingepar.
Muskel og tanke, hud og hu.
Er søster og bror, som dig og du.
Benny Andersen
Psykomotoriske terapeuter giver behandlinger og underviser i afspænding, bevægelse og kropsbevidsthed. Vi underviser ofte raske mennesker forebyggende, men behandler også mennesker med allerede opståede fysiske og psykiske problemer.
Målet er at gøre dig bevidst om din krops egenskaber, evner og muligheder. Undervisningen bygger på den opfattelse, at kropsbevidsthed giver dig flere handlemuligheder, så din krop og psyke får det bedst muligt.
Kan psykomotorisk behandling være noget for dig, så læs mere på min hjemmeside, eller ring og få en snak med mig om dine problemstillinger.



